Dette er en virkelig historie. Helt harmløs og uskyldig. Med vodka på.

Fra scenen gik en stige op mod hemsen. For enden sad S. i stolen og lod sin stemme flyde og gungre hen over rekvisitter, reb og andet fantastisk ragelse. For enden af stigen oppe under backstageloftet rungede du og pegede på en stor sort klods. Tænk de har slæbt en kiste helt herop. Vi lettede på låget og den var hvid indeni. uden fór og lavet i krydsfinér, den var kæmpestor. Du smækkede låget over mig, så vidt som jeg da husker. Tyngdekraften, som indtil nu havde holdt mig så sikkert på den kære jord, forsvandt. Båret til en anden verden af din latter.  Jeg sværger jeg stod på hovedet i en kiste denne weekend. Kunne høre engles latter splatte og jeg lo med, fra kistens hvide dyb.
 Så byttede vi. Tyngdekraften blev returneret og jeg ramte din stol. Faldt i med et brag, og min egen latter boblede ud af maven dybeste forløsning. Jeg ved ikke om min latter kunne hamle op med din. De andre sagde den lød uhyggelig. Stolen var tilgengæld foret. Jeg husker ikke farven. Måske var den rød.
Jeg husker dine øjne. 4 stk. jeg husker ikke farven. Måske var de blå.
Jeg husker tankerne om døden, smerten. Sorte som ydersiden af en kiste mange timer hjemmefra. Jeg husker jeres smil og hvordan du løftede kistens låg, og lod den hvide farve stråle alt igennem. Hvis vi havde forsøgt at lukke vores mund i, var vores kæber flækket og øjne poppet ud.
Galskab. forløst i en høj procent blandet med at det var første gang vi havde mødt hinanden.
lys gennem Blåt og rødt filter strømmede os i møde. da vi endelig kom ned. Og arme. Og ben. til en rytme vi ikke helt kunne tilpasse os i. Whatever! flashbackene tilbage dertil vækker sommerfuglene igen. Dem som både flyver inde og ude. For det er sommer nu. Og dette er kun begyndelsen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Eksamen - vis hensyn.