BlueBluePurple

Det er faktisk næsten sjovt.  The Great Gatsby, F. Scott Fitzgerald, pp.60-66    60-62, the end of the party. Give an account of what takes place. Comment on the last lines of this part.    62-64, In New York, what does Nick do.? What does he think of New York?  Especially at the end of  page 63 and the first 6 lines of page 64.    64-65, Jordan Baker. What does he tell about her? Is it also in the film version?    65-66 – the end. What is told here? Det føles meget meget mærkeligt.  nærmest Ligeglad.  Denne lektie fyldes ud, gemmes, gennemgås fælles i klassen.  Har du læst? Nej.  Så læs! Hvorfor? Jeg kan ikke se et formål.  hører en af de andre mumle: ejh jeg hader det her.  Jeg hader ikke engelsk.  jeg hader når en sidekammerat vil tvinge mig til at deltage.  tvinge mig.  wauw.  at være en teenager med barnlige nykker.  men jeg læser stadig ikke.  udfylder ingen spørgsmål.  ikke engang dit efte

luk øjnene. mærk øjeblikket. at sidde i sin seng, i en stor blød aflagt t-shirt fra ens fætter. her er hverken rigtig varmt eller koldt. vinduet er åbnet og den svage vinden er kold, men det store krus fyldt med varm hyldebærsaft er varm. lyset er rart, solen skinner og reflekteres gyldent rundt i det lille værelse. toner fra en mundharmonika strømmer ud gennem højtalerne, mens den varme saft glider ned gennem halsen. tømmermændene giver en øjeblikkelig kvalme, uro i benene, en virren forrest i hovedet. men det er så heller ikk værre end det. dejlig søndag. tidsløs. værelset roder, og alt er som det plejer. lige bortset fra, at hele verdens krav er lige meget, og det der betyder noget lige nu, er det gyldne lys, de sprøde toner, den store bløde t-shirt og den varme fornemmelse af dyb tilfredshed pakket ind i tømmermænd, fra en fantastisk fest i går. hurra :D husk dette øjeblik. husk det øjeblik, der lige nu ligger og bare smiler.

Har lige afleveret den engelsk stil som egentlig først er til i morgen aften. hvor ér det bare en lækker følelse. <3 Så har både nået at finde de digte jeg sku, lave aflevering på 1193 ord, og har sørme også været i bad. På trods af at jeg er fuldstændig sat til af vinterhalvårets første forkølelse. hvad går der dog af tøsen? XD At høre Angus and Julia Stone, er en af de ting der går af mig. de er bare, UUHMM, som klavilitets-chokolade eller et hostebolche når hele systemet er sat til, og pludselig kan man trække vejret igen. Mmm at sidde og nynne med. med en god mavefornemmelse, som er en sjælden men særdeles velkommen ven. god aften alle sammen. :*

Jeg er blevet hyret til det helt fantastiske job at spille den hvide dame på Hindsgavl slot på mandag. + at jeg der får lov at læse noget af min egen poesi op. det er da vildt! Så kom så lige det tidspunkt hvor jeg indså, at meget lidt af de jeg har skrevet passer sammen, men mindre det skal passe ind under emnet: mentalt retarderet, små stemmer i hovedet, eller skoletræt. men efter en times tid rundt på bloggen her har jeg sammensat tre digte/digtstumpe. I samklang med hinanden viser de en udvikling. imellem mig og de mennesker jeg møder og bliver fuldstædig indfanget af. I nogle tilfælde endda uden de selv ved de. dem jeg skriver om altså. her er 3 dejlige personer, og en del af det markendte aftryk de hver især har sat i selve lille mig. Enjoy! [dig] Det er som om jeg slet ikke har lyst til mad når jeg først har smagt dine ord. Din filosofiske fortolkning af verden jeg drikker som varm chokolade med chili i. Hvis jeg havde nogle mandler, ville de være hævede som a

I kigger på mig som om jeg netop havde sagt noget meget grimt. jeg kigger på jer et øjeblik som om det netop er gået op for mig, at i kommer fra mars. det kunne I lige så godt. sådan som vi klinger i dag. Små jokes som i plejer at grine af, bliver nu behandlet som det skidt katten har slemt med ind. Og jeg er katten. jeg er katten, som må gå mine egne vegne. skide på jeres fine gruppearbejde, det fungerer ikke alligevel. ikke med mig som et gruppemedlem. i bøjer nakkerne og er åh så seriøse, bliver klogere og klogere. jeg løfter nakken, føler hovedpinen presse. lister i min fantasi ud af døren, på listepoter, ryster min pels i det fri. Tavlen er fuld af beregninger. tegn der danner mønstre som jeg egentlig godt forstår. men det er fint sådan som det er. lad det lige bundfælle sig, miaver jeg stille. Men i stormer derudaf. Har for en gangs skyld ikke lyst til, brug for kaffe eller chokolade lige nu. har brug for jeres smil, jeres venlige blikke. Som jeg ved jeg ikke kan få.

http://what-would-i-say.com/ . med denne simple, latterlige app. skabtes der er verden og en simpel lille rejse. ikke til at forstå for de fleste, men prøv engang. det er utroligt hvad der kan komme ud af at åbne op, og tage ind. Det er mængden af alle de gange jeg gik rundt om søen sidste søndag. Og var utro med den der bedsked i ørerne. i et lille japansk lysthus, under fuldmånen, havde jeg livet på hjernen. sidste søndags natteløb i en uigennemtrængelig drømmende flashbacktåge. havde lige fået af vide hvor jeg ku finde den skabning jeg egentlig er. men man blir forsinket så let. der er blevet skudt 6 sider og cd'er med blå hænder. vi var oppe kl. 1 for at rende i marker og grøfter af en helt anden grund. livet med upcoming bands, synger om glemte beskeder. de er alle patienter. vi sidder med dårligt humør. dårligt humør og blå hænder. alt hvad du nu kalder det. I råber: INGEN SNYD. endnu en nat på min computer med mit sind under spillet. kender i det. lysten til s

Jeg er stadig sur over at jeg ikke fik mit brev til Hogwarts. jeg græd en lille smule den dag. den dag jeg blev elleve. Hvordan kan man savne noget man aldrig har mødt? men jeg har jo mødt dem alle sammen. erindrer slottet så levende. Jeg har hjemvé. en version kun Potterheads vil forstå... Jeg vil vandre gennem storsalen og finde mig en plads blandt venner. presset af lektiestress. spise lækker mad tilberedt af husalfer. Jeg vil smugle en kop te med op på biblioteket. sidde der alt for længe og gemme mig væk i fantastiske bøger. Siddende i en vindueskarm. Kiggende ud over søen. Forestille mig kæmpeblæksprutten og dyndfolket. Jeg vil blive der i ferien og finde hemmelige passager. Forsøge at opspore Huffelpuffernes opholdsrum. Jeg vil udforske det hele. også alt det som bøgerne ikke beskriver. Potterhead i sjæl, hjerte og krop. A window to the past

Jeg synes jeg burde være utrolig ked af det.  Det plejer at være min raktion på at bryde kontakten med nogen.  plejer at miste appetitten... erstatte den med et overforbrug af chokolade.  plejer at ligge i min seng. og bare ligge. og kigge uden at se noget som helst andet end minder.  Jeg plejer at afspille de mest smertefulde minder. på repeat. uden rigtig at vide hvorfor. bare føle. smerten. indtil følelsesløsheden sætter ind.  Plejer at skyde skylden på mig selv. med fuldt overlæg. og plejer at ligge og græde, indtil alle mine tårekanaler er tørret ud.  men denne gang er det anderledes. Jeg ligger stadig i min seng, og æder chokolade til jeg ligner en bumset bobbel. men jeg græder ikke. og jeg piner ikke mig selv med minderne.  hvorfor? stilhed som svar.  Denne gang er stilheden ikke fyldt af fjerne grin fra dine læber. du hjemsøger ikke mit sind. Og jeg kan sætte musik på som ikke gør mig syg. Ingen forstærket trang. blot en forstærket fornemmelse af at gå på g

Jeg vil have ild i sandet igen. vil have smil der træder frem i mørket. jeg vil have kulde kl 4, men ikke før. Jeg vil have bølgerne i baggrunden og latter på stranden. jeg vil have skumfiduser og lånte tæpper. Folk der venter, folk der bliver væk. jeg vil have saglige morgener og poetiske sætninger a la Shakespeare fra tømmermændstunger. jeg vil have smukke cykelture hjem. ud, hjem og ud igen. Jeg vil have forventningens stress og varmens energi. jeg vil have den stilhed der kommer når den overdimensionerede taske er pakket. Jeg vil have ømme fødder og meget ømme øjne. Af at stirre på mennesker. jeg vil tale, med stemmer jeg aldrig har hørt før. jeg vil se ud over en menneskemængde større end er min fantasi rimelig. jeg vil se marker af rod og musikstationer. jeg vil op på skuldrene igen. lade blikket vandre henover bølgerende marker af mennesker der nu kun er erindring. jeg vil have bardunvalse. jeg vil vågne til indersiden af igår. Jeg vil have nye Beats for hveranden meter. Jeg

tror du på ånder? :-) halvdelen er skrevet af min søster

Visse mennesker ligner dyr. Hende der ligner en sød mus. høj spinkel, men med en spids næse og spids hage og kort hår. Ham der ligner... en ulv af en art. høj klædt i mørkt. med de pjuskede hår. På hovedet og ned omkring hagen. de buskede øjenbryn, og det skarpe blik. Hende der ligner en sød kanin. sådan en jeg ikke ville sætte i bur (det ville lyde kinky) men sådan en som skulle have en stor køkkenhave at slå sit krøllede hår og sine store fortænder og kinder ud på. De går alle forbi. travlt optagede af samtaler, noget de skal nå, eller måske bare af sult. intetanende om at jeg skriver dem ned. Lige indtil der opstår øjenkontakt. ups. hehe Det er bare fordi. du ligner en utrolig interessant og yderst attraktiv giraf.

..Er et at skrive, sende dig en besked. Du siger At jeg selv skal bestemme. At tiden er vores fjende. Men at hvis du kunne ville du være lige her. lige nu. Men jeg strammer rebet ind. siger er du sikker? hvad er det helt præcis du mener, når du siger 'men'.? jeg er bange for hvad der venter når din dør lukkes i. Bange for mørket. Jeg husker kun mørke før. Der er noget i min verden der er gået i stykker. Jeg kan ikke tænde lys. du skriver. jeg lukker chatboksen. håber på en eller anden måde på, at hele verden går i stå. men boksen springer igen frem. orange. Et svar. Jeg ikke vil se. ja eller nej? Skal vi forblive åbne.. eller lukke i? men åbnes skal den. "Jeg nyder at være i di selskab. men jeg har ikke tid." Sikke et svar. Fordi. Jeg har det på nøjagtig samme måde. Vi er enige om. at være i tvivl. Men i tvivl på samme måde? Det regner meget i dag. Jeg har ikke lyst til at vågne i morgen. Jeg ved jeg ikke vil kunne holde stilheden,

Denne sang der beskriver så meget mere end jeg havde turdet håbe på. Da jeg trykkede og valgte den, på youtube. uden at se titlen, trykkede bare for at flygte fra larmen i klassen. Nynnen, Småsnakken, Læreren. At være ved et vendepunkt. Så tydeligt at det skær i sindet. Nye døre klar til at åbnes. Nogle er klar til at lukkes i. Jeg kan mærke dem knirke og kalde. Men jeg har brug for at mærke dine læber og din ånde i min nakke. bare en sidste gang. Sidste gang? jeg har brug for at mærke om du også nikker. I takt med dine døre. hvor er du? Hvad vil du? For du har sat mig i stå. for derefter at forsvinde. Kom tilbage. Sig mig hvad du vil. Vil du fri? er det fint. så lukkes vores døre her. Tak for alt. men vil du blive? Vil du have mig til at blive? så sig det nu! Giv mig en grund til at blive. for, jeg går stille og roligt hen i mod din dør. Og skubber den i.

La y my head, under the water  Lay my head, under the sea   Excuse me sir, am I your daughter?  Won't you take me back, take me back and see?  There's not a time, for being younger  And all my friends, are enemies  And if I cried unto my mother  No she wasn't there, she wasn't there for me  Don't let the water drag you down  (Don't let the water drag you down)   Don't let the water drag you down   Broken lines, across my mirror  Show my face, all red and bruised  And though I screamed and I screamed, well, no one came running  No I wasn't saved, I wasn't safe from you  Don't let the water drag you down  (Don't let the water drag you down)   Don't let the water drag you down   Don't let me drown, don't let me drown in the waves, oh  I could be found, I could be what you had saved  saved Lay my head, under the water   Aloud I pray, for calmer seas

YES. SIMPELTHEN. hende her, er alt, alt for nice. hendes blog hedder I ren tilfældighed. http://irentilfaeldighed.blogspot.dk/

Griner stadig. For hvad I ALVERDEN skal man med en blog der poster billeder af BYSKILTE? Det er ikke desto mindre hvad Henrik, Erland og Jønne har sat sig for. http://bynavne.blogspot.dk/?expref=next-blog Det er så ligegyldigt, men på den anden side. Tag et kig. Tror ikke det er sidste gang jeg kigger derind. Som en appetitvækker har jeg kopieret dette billede derfra: ...Smiler stadig.

Af og til har man lov til at være heldig. Få lov til mærke den svage sitren i fingerene. En dybere tilfredshed. . Oppe i venstre hjørne kan man her på blogspot, vælge forrige blog, eller næste blog. Tænk om man tilfældigvis på den måde kunne finde en helt uoverskuelig smuk blog. Måske en fotograf fra afrika, eller en skuespiller i england. Og så skete det. Forstil dig. At siden der dukker op, for en gangs skyld ikke er en middelaldrene mand der blogger om de fisk han fanger i sin fritid. Men derimod noget der ligner de blogs du i forvejen følger. Forskellen er bare, at denne person kan være. Hvem. som. helst. Jeg kan godt lide det der står derinde. Kan godt lide stemningen. http://frkbang.blogspot.dk/?expref=next-blog

Aerials - SOAD     Songwriters: MALAKIAN, DARON / TANKIAN, SERJ / ODADJIAN, SHAVO / DOLMAYAN, JOHN Life is a waterfall  We're one in the river  And one again after the fall  Swimming through the void  We hear the word  We lose ourselves  But we find it all...  Cause we are the ones that want to play  Always want to go  But you never want to stay  And we are the ones that want to choose  Always want to play  But you never want to lose  Aerials, in the sky  When you lose small mind  You free your life  Life is a waterfall  We drink from the river  Then we turn around and put up our walls  Swimming through the void  We hear the word  We lose ourselves  But we find it all...  Cause we are the ones that want to play  Always want to go  But you never want to stay  And we are the ones that want to choose  Always want to play  But you never want to lose  Aerials, in the sky  Whe

Aften lykke. Musisk eufori. Lugte blander sig med samtaler om støv. Stemmerne matcher. taler om døden. med et smil på læben. Har slået en snesfuld venner ihjel. det forholder sig sådan: Du døde for længe længe siden, på dit teenageværelse. af en overdosis af klinisk renhed. Din krop efterlod den kemiske vaskepulverlugt. og den første ven der satte sig på din seng måtte bukke under. Også dennes lugt blev tilføjet til din dødssøvnsseng. og sådan blev det ved da den tredje  skubbede dit tøj til side og satte sig på det bløde stof.. for nu er der altid rodet. bor for mange idenititer på for lidt plads. var jeg nr. 5 eller 6? Jeg ved det ikke. men erkendelsen er ikke så slem. Lige bortset fra at lugten af vaskepulver og andre identiteter ikke vil forsvinde. Sidste gang du spurgte mig: "vil du da gerne dø?" i en sammenhæng der ikke skal uddybes nu.Havde jeg intet svar. Det fandt du en løsning på. uden at kunne gøre fra eller til. Du er en sjælefanger. du er en komplicer

Ryster svagt på hovedet. Hovedet værker. munden bevæger sig uafbrudt og får på forunderligste vis knebet sin stemme ind overalt. Lille, sorthåret, frygtet af hele familien. Elsket alligevel. Det er det der med familie. Forvirret hyperaktiv. Jeg har ikke sovet i nat. F jeg magter dig ikk. Det er ikke ligesom at tale med dig i telefonen. Den kan holdes ud i strakt arm. Og du plaprer løs derinde uden at vide det.

Indhyllet i en bobbel for tiden. Kaldet Harry Potter. Indkluderer dejlige nørdede meme's i en uendelighed. Det skønt. Det er bedre end det: Det lidt magisk. Nu hvor november er så grå. Irriterende, at billederne ikke kan enes med mig om hvor de vil stå. Alle vil først. ... ... der er tusindvis derude.. og det hjælper lidt på det hele at lade sig falde i. I får lige liiiiidt flere.  "Cheers"

At få snaps med et sløret billede og tekst med så mange stavefejl at det ingen mening giver. jeg griner halvt. sender et billede tilbage med en tommel op. Det kan også være ligemeget. vedkommende er planke fuld, og kan sikkert ikke huske det i morgen. Men hun smiler da. så meget kan da ses på billedet. Føler mig gammel . Jeg har ikke lyst til at drikke. Jeg vil aller helst sidde med afspillinglister på spotify ,og en kop te af den bedste slags med honning i. Og så kan jeg smile over dine snaps. Glæde mig over hvordan begivenhederne er tilfredsstillende fordelt. Efter en pludselig indskydelse skifter jeg sang. sætter den sang på som var kendetegnet for min ekskæreste og jeg. årene triller baglæns mens de første rifs fra en guitar lyder. Hvorfor står der Poetry slam på et klistermærke på min com? Jeg har ikke oplevet hvad poetry slam er endnu. "You got me love shot honey right in the vain" Ordene toner frem på en gammel men aldrig glemt sedl fisket op af hans skraldespa

Indvirkningen af vores aftagende kontakt er tydelig. Min fantasi går amok. simpelthen. Jeg er overbevist om at vi lever i Saudi arabien, og du er en sheik og at jeg bare er en af dine utallige elskerinder draperet i sart silke ventende på at du kigger forbi.

Jeg vil bare gerne være smuk. beslutsom. vedholden. Go til at få lavet mine ting. Go til at skabe venskabsbånd. Lige som jeg før i tiden bare ønskede at være en del af dem der altid havde det sjovt, nede bagved, hvor læreren aldrig kom. Men der er lige ensomt begge steder for en der ikke tør være til stede. Nu bliver det vinter. Og forårets modige skud der udviklede sig til sommerblomster med eufori og dansende mennesker omkring. visner nu og dets liv går i hi. Mennesket bliver så tung i knæene, kigger sig om, befinder sig på en mellemstation, indhyllet i en storm af visne blande. Midt mellem en drøm der gik i opfyldelse, og stadig tættere tåge. Vejen fører ind i tågen. Og det er umuligt at se hinanden tydeligt. Vi holder op med at snakke sammen, lukker os inde i os selv i forsøget på at gå i hi i os selv. drømmer. Ser alt det for os som vi ikke kan få. jeg vil bare gerne være smuk. beslutsom. til stede. vedholden. go til at lave mine ting.

At gå til audition. Virkelig tro på sejren. Lige søvnløs. For derefter at fejle. Er vel hvad der kan ske. Ord til ære for jer. Giver nu en bitter smag i munden. Jeres smil forvrænges. Baggrundsmusikken spiller falsk. Mindet om hvordan det var at stå der. Foran et dommerpanel af sexistiske teenagere på højryggede troner. Smukke ansigter, og jeg passede ikke ind. måske gjorde i mig en tjeneste. Har bare lyst til at skælde jer ud. Sætte jer en finger for panden og skrige hvorfor? Fordi, nu troede jeg for en gangs skyld på mig selv. I et projekt. som jeg åbenbart ikke var værdigt. Små stemmer i baghovedet. For en gangs skyld ikke selvdestruktive, som de plejer. Nu hvisker de: I et projekt, der ikke var DIG værdigt. griner lidt. Tror ikke på at jeg kunne være noget som helst værdigt. Men smiler alligevel. For gennem vrede kan noget af al den skuffelse kanaliseres. Måske skulle jeg have taget bestikkelse med. kage eller slik. have forberedt mig på personlige spørgsmål om mit sexliv.

Jeg kan skrive lige nu. kan hente ord op af de rigtige kasser. skrive etiketter på en ny æske kaldet det nuværende projekt. men hvad emner er er stadig en flydende masse af tanketråde jeg en efter en tager op og kigger på. halvvejs gennemsigtige kan jeg ikke helt stirre mig færdig på en eneste af dem. Og digtene bliver alligevel usammenhængende, klumpede og lange.  Digte om du og jeg, digte om tavshed, digte om at sommeren forsvinder. Digte om hvor meget jeg savner dig, men ikke kan skrive det til dig, fordi du lægger noget helt andet i At Savne, end jeg gør. Og der er ikke rigtig andre begreber der dækker.  Spørgsmål og piget rockmusik. Drenget trash metal. syrede psykedeliske lyduniverser, eller det mainstream pop. intet rammer plet. Ingen etiketter stemmer. Så hvad nytter det at samle de rigtige ord når de ikke passer sammen.Hvad nytter det at have hænderne fulde af farvestrålende silkebånd, når de er viklet uhjælpeligt sammen. Tankevæg tanker skrevet af mig.