At fare vild i fløjlsblød smerte
Mikael Simpson – Lige Før Vi For Vild gamle minder. gammel smerte bevidstløs eufuri beruset af det der gjorde så ondt beruset af smerte nu er der kun minder minder om det fløjsbløde mørke jeg kaldte på lod omslutte mig i den glemte sauna blandt sceneteknik og nye lamper det sorte bløde mørke fuld af minderne fra året før en stille forglemelse en hengivenhed en flugt minder om midernes minder. jeg elskede smerten jeg ligefrem elskede med smerten i musikkens tårefremkaldende mørklagte rum også selvom det er noget så usundt. overførte savnet savnet til en person som aldrig ville komme igen overførte savnet fra dig, til savnet om smerte ved det at savne en ensom rus igen og igen fandt vejen til den nedlagte sauna