BlueBluePurple

Mange ting har du bundt mig. Men at tage de smertestillende som er recept-skrevet til din syge datter, det er altså for meget!

Endelig kom dagen. Roskilde festival. Og har jeg pakket? neeejh ikke endnu.. der er så meget der skal blive plads til...  Vi ses derude. Selv bor jeg i N, kig forbi ;) <3 peace out!

EFTER at de tunge dråber fra siv osv havde farvet mine ben, fra lilla til dybviolet, kom jeg i tanke om regnbukserne.. jeg spiller MINESTRYGER, når jeg tænder og inden jeg slukker.og jeg er nået til level 213 i noget endnu mere latterligt. Siger ikke hvad der er. Alt i alt er det så godt som HÅBLØST  at forsøge at lave noget seriøst, når jeg har PMS og det pisser ned udenfor. JUBI roskilde lige rundt om hjørnet. Det er godt nok det sørgeligste, grimmeste, længste og mest gudsforladte HJØRNE jeg nogensinde har forsøgt at sno mig udenom. Det burde være sommer nu, og taskene ville næsten være pakket. Jeg hallucinerer igen.... FML

Så triller timerne, Som tårerne på vinduet. Hidsige rytmer banker mod min rude. Venter på at mor kommer hjem, Skriver liste, på liste. Husk gaffatapen og højtaler. Der sidder noget i halsen Venter på at blive knust. Tiden går Jeg går i bad, Fedter mig endnu mere ind. Dagen går, Musikken spiller, Der sker ingenting. Det våde hår vil ikke tørre. Musikken spiller Regnen siler ned. Som en gammel historie skrevet af en anden. Smiler mens de kravler op på gærdets højeste sten. plaskvåd, opgiver at klatre ned.

...

Denne sære følelse når nodenvinden blæser. Når gamle minder for vinger og enten  liver op eller forsvinder. Når jeg bare sætter mig i vinduet, med benene ud over gavlen. Spejder mod vest. Ser de svage glimt fra bugten derude, og de grå træer bagved, jeg kan íkke se det, men jeg gætter de svajer svagt i vinden. [indsæt to linjer fra en gammel fransk melodi] og set dem på repeat. hent en ulden trøje og put dig ind til karmen. Nyd et øjebliks tørvejr i ydre stilhed. Indre frihed. Toner og rytmer, der bringer en anden vind og varmen med sig. Kom hid. Alle de stemmer, hvisker, men denne gang med en anden klang. Kan varmen trænge ind i selv dem? Så kan du få mig til at tro på hvad som helst. På trappen til undergrunden et sted i det indre paris, sidder en gammel mand med sin harmonika, spiller tungsindet væk hos dem der går forbi. Selv hos dem der kigger væk. Tænk ham havde jeg helt glemt. Mon ikke han bliver siddende til jeg kommer forbi igen? Melodien fortæller mig at han vil.

Mit værelse ligner Shanes værksted + en bombe. Alle de ting jeg elsker + alle de ting jeg ikke føler en skid for. Mit eksamenslykkedyr, jeg tror har mistet sin funktion.. eller bare er blevet godt sur over et eller andet, som jeg bare ikke kan få ud af det..  En MP3 afspiller med et flat batteri, en miniparaply med similisten - ja gaver fra min farmor har stil -.- En badebold fra gaffa, i pink, Papirstumper med digtstumper "jeg er en fugl." En helvedsmasse tusser der ikke rigtig virker mer, og en to-do liste til i dag, begravet under nes-café, tennisbolde, 18-års invitationer og de klemmer der sad fast i tøjet da jeg bar det ind. Jeg tror det er tydeligt nu, at jeg er et udpræget jeg-tænker-med-højre-hjernehalvdel-menneske. Jeg har lukket døren lige i synet på støvsugeren, men jeg tvivler på hvor længe det holder. Selvom man skulle tro at dette er et kollektiv for nullermænd, er det ikke lige den slags mænd jeg fortrækker. Så mange ting, og så mange halvfærdige idee

Der er nogen der sir de elsker at det regner, Når de selv føler at det regner indeni. Jeg kan ikk forstå dem, synes mere at det tegner, Til at blive en dag, med tristhed indeni. Hvad jeg ikke ville gøre for at kunne spole frem, Eller tilbage, bare hen til et sted Hvor vi kan sidde i solen, mærke stængerne blive brune, Og hjertet lidt varmere, hvor vi tør være med. Reflektionen, der er alt for voldsom. Drukner mit humør. Jeg forstår ikke hvad de elsker. Jeg falder i søvn, og drømmer at jeg dør.

Nu er klokken 12:30. jeg står lige nu på gangen hvor alle døre hat hvidt skilt på med teksten: eksamen - vis hensyn. En dørarlarm er gået igang, det er squ nok til at drive enhver til vanvid. gad vide hvornår de henter mig..... vi ses på den anden side. 12:32.

For træt til at tænke, for træt til at sove. For en uge siden, ville jeg have sagt træthed af den slags som søvn ikke kan fikse.men ikke længere. Måske. For jeg står på kanten af hjørnet til sommerstrøjet for i år, men kan ikke se rundt om det. Ikke før imorgen. Hvad hvis nu jeg falder ned i et kloakrør, som en anden anders and? Hvad hvis jeg nu bare kegler rundt, og giver min omverden og mig selv hovedpine som en anden sys bjerre. Lige nu kan jeg ikke mere. Burde bare fylde mig selv med søvn. Og burde og burde og burde.. mennesket burde kunne holde op med at tænke. på kommando. åååh sov! pling. så burde jeg være væk.

Vil du ha at jeg skal lytte, hvisk. vil du ha at jeg skal løbe,  bare gå. pak dit navn ind og smid det ud fra 3 sal. du vil se mig springe efter. I nat vil alle fejlene ske. og vi vil aldrig tage lære af dem. du er mit tankespind, min evige rose. du er mit spørgsmål og mit svar. du er overalt, og du er den jeg vil ha i nat du er mit tankespind, mit spørgsmål, mit svar du er religionen der aldrig løber tør. du er og kun du er min fetish du er ta ved og torturer mig med dine kys bind mig fast med glødende lys forlad mig bedende for dine fødder ret eller vrang frivilligt lagt under for din tvang. I nat vil alle fejlene ske og vi vil aldrig se tilbage. du er mit tankespind, mine ord og stilhed du er det jeg ikk får sagt læg dig her i nat vi svæver ud i drømmen lænket sammen du og jeg kom til mig, og i nat vil selv stjernene ligge for dine fødder Du er mit tankespind, min kim og min forsvinding du er mit spørgsmål og mit svar du er du er du er overalt i

En blog, ganske simpelt. Alle andre kan se de indlæg du vælger at publicere. Kladderne derimod er der ingen  der kan nærme sig. hehe og derfor er der en del tekster der for lov at ligge bag den offentlige linjer. Det er dem der ikke blot vil få jer til at hæve hænderne, men også vende jer om. nej. Et filter har alle brug for.

Dunk.. dunk.. dunk.. dunk.. dunk.. dunk.. Jeg lukker øjnene i. Eksamens læsning banker på. Insisterende. ..dunk.. dun.... Jeg lukker af. Helt af. 2 dage. Tilbage. Hvor ville jeg ønske at jeg kunne glemme, at det fandens Tal kommer til at stå der, og aldrig bliver til at ændre.  dunkdunkdunkdunk hvorfor er dit papir så tomt? du komme til at fortryde det i morgen! EN dag tilbage! Kan du ikke bare læse notatarkene fra de andre? Du har jo fået din chokolade! dunkdunk din fucking dovne teenager! Jeg brækker snart mine håndled på det tomme notatpapir.... Hvorfor er blyanten så tung? og tankerne så lette.... dunk dunk duuuuuuumt....

Kan du også  mærke de små myrer under huden?

Fra scenen gik en stige op mod hemsen. For enden sad S. i stolen og lod sin stemme flyde og gungre hen over rekvisitter, reb og andet fantastisk ragelse. For enden af stigen oppe under backstageloftet rungede du og pegede på en stor sort klods. Tænk de har slæbt en kiste helt herop. Vi lettede på låget og den var hvid indeni. uden fór og lavet i krydsfinér, den var kæmpestor. Du smækkede låget over mig, så vidt som jeg da husker. Tyngdekraften, som indtil nu havde holdt mig så sikkert på den kære jord, forsvandt. Båret til en anden verden af din latter.  Jeg sværger jeg stod på hovedet i en kiste denne weekend. Kunne høre engles latter splatte og jeg lo med, fra kistens hvide dyb.  Så byttede vi. Tyngdekraften blev returneret og jeg ramte din stol. Faldt i med et brag, og min egen latter boblede ud af maven dybeste forløsning. Jeg ved ikke om min latter kunne hamle op med din. De andre sagde den lød uhyggelig. Stolen var tilgengæld foret. Jeg husker ikke farven. Måske var den rød. Je

Our life is just one big one-way ticket. bliver sat på toget af en far og en mor i den ene ende, og på et tidspunkt hopper du enten af eller turen er slut. ikke mere brændstof eller også var der rødt lys... stod der en på skinnerne? så er det bare synd. Er billettten bøjet er det ikke ensbetydende med at man kan rejse den anden vej igen.

leave a comment. leave if for my blank mind. I've got nothing to say. Det er dig der skal dyppe hver en fingerspids i hvad du nu har lyst til, at prikke til mig med. Gør det ondt gør det godt, for et av er da et ord. efterlad mig med så mange blå mærker at jeg kan slå knuder på mig selv for at danne ord nok til at beskrive smerten. Glæden der så ville fosse til hudens yderste blodsprængte kar, og du ville kalde mig avatar. Skriver på kommando, som i de sidste 48 timer og ord mister mening. Spark mig, slå mig, så jeg slår igen.

Min opgave er nu 13 sider x] og alle de der kommaer kvæler mig snart..  du kan lige pt. finde mig begravet på side 7. midt imellem personbeskrivelser og symbolik.

Scroller op og ned over min 10 siders lange opagve. jeg mangler bare det sidste. det er helt uvirkeligt så mange små tegn der er plottet ind..

hahahaha! prøv at oversætte siden til engelsk fx.. XD

bittersødkanel kender I hende?

Hånden på din skulder. klemmer første gang. klapper anden gang. skubber den tredje gang. min mund smiler til din. senere kommer der tænder på og lyd der klinger, hikker, hopper og danser. den tredje gang er munden snerpet sammen. som var mine tænder rådnet væk. Det er ikke din hånd på min skulder. Tomheden presser dem ned. syr læber sammen. sætter pulsvarmere på. Skub mig omkuld, før to sorte huller suger jer ind og ned. Mørke vipper skærmer de dybeste huller, dem der kun bliver vasket når alle andre sover. Et tomt tomt hus. undertryk skydes ud. Ruder kunne blive knust, mine trommehinder står for tur. Le en gang mere. rent egoistisk kunne jeg godt bruge en der ikke ville stikke glødende spyd gennem min hjerne. Hvor er jeg dum. spændetrøjen strammer på indersiden og nu kan du ikke længere følge med. Hvordan forklarer man noget man ikke selv forstår? Skubber jer instinktivt afsted, sørger for I ikke ser når jeg falder. jeg falder for mig selv. men gir du mig et smil, og jeg holder bala

Nøgler falder ned fra et loft i buer. farvede ruder refelterer lyset, tillader den hedenske ravn at kigge ind. bifrost brummer i dybe intervaller Du skriger i et håbløst forsøg på at overdøve. Kragen stemmer i. tusind turister foran dig spærrer den hellige synd, du vender dig om. kigger op. Folder ubemærket hænderne, som om du har brug for det modsatte af en jordforbindelse. hænder over dig gør det samme. Gamle hænder der har holdt så mange levende i sine, foreviget i sten. enten foldet eller pejende opad, efterlader dig forneden tager kun dit øje med. Alt sat ind på et enkelt øje. bifrost forstærkes, du får lov at rejse over, med kragen på din skulder. Blind bevidstløs på gravsten brugt som gulvflise strømmer kameraer omkring dig. Japanske hænder knipser. giver dig en lussing eller to. Dine hænder og lukkede øjne foreviget som elektriske impulser. Stenen har valgt dig fra. gid du kunne tage kroppen med dig. derop hvor øjet går i lige linje fra de hænder i granit der skælver unde

..hvem skal vi mere have med?

Vi er alle vores egen måne. I forskellige faser glider vi forbi hinanden, oplyser og fortæller godnathistorier i hinandens lys. Måske kan du finde en der passer perfekt til dig. fordi I bevæger jer modsat hinanden. men husk, man ser aldrig bagsiden af månen. Du har set mig I alle faser, jeg er sårbar ved nymåne. men det ved du jo godt. Vi svæver rundt om en planet vi ikke kan finde, vi skaber tyngdepunkt i hinanden, bygger broer ved fuldmåne, lader dem opløses med tiden. meningen med rotationen findes på planeten, den vi ikke kan finde, og vi ser på rotationen som en dans hvor rytmen aldrig er den samme. Hvad er du lavet af? Ost? så skal du passe på mus og rotter på loftet og bagsiden af lyset. De kan gnave dig helt igennem. Findes der i dette solsystem kun måner? Dansene kugler på mørkets tråde af tid og modsat ensomhed. Bygger broer, opfinder elektricitet. Giver du mig stød springer jeg en sikring og nymånen varer et helt årti. Jeg er ikke bange, lad broen gå i brand. Så længe du i

Vi mødtes på stationen.  Bare os tre. Smed oppakningen på gulvet og det fyldte en del. Skæve blikke prellede af på os. Virkeligheden stormede forbi. Vi smed alt hvad vi havde for vores stillestående fødder. Fordelte alt det overskydende, mens vi snakkede og jeg fik lidt af det som du ikke kunne bære. Vi skulle have været flere end bare tre, men kærligheden og et skuespil kom vi vejen. Så begyndte vi at gå. Først og fremmest bare hen til rulletrappen, der automatisk kørte os ned. Over os hang ankomster og afgange som en sky i det fjerne. Men vi så den ikke. Vi var lidt for nær vores mål til at tage os af det. Og målet var endnu en fest. Med alkohol, smøger, soveposer, plakater, kreativitet, kriminalitiet og knust kærlighed i rygsækkene. Nåede vi bunden af forflasken og gik ud i kulden. For første gang den aften skiftede lyset fra rødt til grønt. Leende. Løsslupne glemte vi at kigge os for, dog uden at det fik konsekvenser. Vi frøs, og skyndte os afsted. Krydsede gader og s

Det er som om jeg slet ikke har lyst til mad når jeg først har smagt dine ord. Din filosofiske fortolkning af verden jeg drikker som nektar med chili i. Hvis jeg havde nogle mandler nu, ville de være hævede som aldrig før, og min drøbel ville blive mast. I stedet glider udsagnsord og et enkelt kompliment ned gennem halsen og får den til at hæve op på vejen. Et forsøg på at kaste op. Hvis det først når derned hvor jeg ikke kan skille det ud igen vil jeg være fortabt. simpelthen. For i det øjeblik du forsvinder, optaget af nye mennesker at give føde til, tørrer jeg ind og dør af sult. afsavn lærer nøgen kvinde at spinde. Og jeg lærer en måde hvorpå jeg genbruger dine ord og bliver i stand til at stå op hver eneste morgen. Det er hårdest ved daggry. Tvinger mig selv til at blive billig i drift. I håbet om at du i dag giver et smil eller bare lidt respons. Det er absolut ikke kærlighed det er simpel afhængighed. En fascinerende opmærksomhed der giver mig nyt liv i de øjeblikke det eks

Som eksempel: Jeg tjekker min indbakke hver eneste dag og det er som om den bliver mere og mere tom for hver gang. måske netop fordi der ikke er sket noget. så nu tjekker jeg den to gange om dagen. og det er en kort en .. Det er ikke altid jeg kan skrive dem færdige: Måden man langsomt bliver forvandlet til en robot, fyldt med kulstøv og lader sine bevægelser og tanker gå i takt. Ingen sygdomme man ikke kan kurere længere. Alle gener kortlagt og erstattet af elektroder. ingen ... Nogen gange bliver de virkelig syrede:  Der bor et monster I mit pulterkammer, blot en hjernecelle. Hvor kammertonen er en lidt for høj og et monster tror det kan synge. Vi danser polka. Lader syren fra adskillige tankeappelsiner flyde frit. Du smiler til mig i en anden dimension. sagde du lige du var bekymret? Et monster snurrer mig rundt så jeg ligner en appelsinskrælsballerina. en anelse bittert. Jeg griner svagt, undskylder bagefter. Jeg er blevet lovet den makabre glæde. smukke billed

Kærlighed kan ikke begrænses. Så hvorfor er det kun kærligheden mellem mand og kvinde der kan velsignes? <3

https://www.youtube.com/watch?v=ih8KJe9jgwI når jeg rent personligt bliver så vild med at nummer... kan jeg ikk lade være med at forsøge at oversætte den .. Det ham derovre min søn af en drøm skynd dig, slå blikket væk når ideen dukker op han finder våb'ne frem du ved nu hvem han er ånd'løst fanget i en drøm vi var kun tilskuere da ideen dukkede op at tage et liv har du aldrig virk'lig elsked no'n? no'n du vil' kaste dig i døden for? har du aldrig virklig elsked no'n? no'n du ville slå ihjel for? vor øjne er lukked vi får besøg igen og han fortsætter fortællingen igen igen har du aldrig virk'lig elsked no'n? no'n du vil' kaste dig i døden for? har du aldrig virk'lig elsked no'n? no'n du ville slå ihjel for? [instrumenatal] forbi intet som før alt det du troede du kendt' er brændt af og du ved ikk hvor du er hvor er han nu? vil det egnt'lig ikk' vid' han vil tidsnok vær