Hvad pokker?

Hånden på din skulder. klemmer første gang. klapper anden gang. skubber den tredje gang. min mund smiler til din. senere kommer der tænder på og lyd der klinger, hikker, hopper og danser. den tredje gang er munden snerpet sammen. som var mine tænder rådnet væk. Det er ikke din hånd på min skulder. Tomheden presser dem ned. syr læber sammen. sætter pulsvarmere på. Skub mig omkuld, før to sorte huller suger jer ind og ned. Mørke vipper skærmer de dybeste huller, dem der kun bliver vasket når alle andre sover.
Et tomt tomt hus. undertryk skydes ud. Ruder kunne blive knust, mine trommehinder står for tur. Le en gang mere. rent egoistisk kunne jeg godt bruge en der ikke ville stikke glødende spyd gennem min hjerne. Hvor er jeg dum. spændetrøjen strammer på indersiden og nu kan du ikke længere følge med. Hvordan forklarer man noget man ikke selv forstår?
Skubber jer instinktivt afsted, sørger for I ikke ser når jeg falder. jeg falder for mig selv. men gir du mig et smil, og jeg holder balancen lidt endnu.