Mod min måne

Vi er alle vores egen måne. I forskellige faser glider vi forbi hinanden, oplyser og fortæller godnathistorier i hinandens lys.
Måske kan du finde en der passer perfekt til dig. fordi I bevæger jer modsat hinanden. men husk, man ser aldrig bagsiden af månen. Du har set mig I alle faser, jeg er sårbar ved nymåne. men det ved du jo godt. Vi svæver rundt om en planet vi ikke kan finde, vi skaber tyngdepunkt i hinanden, bygger broer ved fuldmåne, lader dem opløses med tiden. meningen med rotationen findes på planeten, den vi ikke kan finde, og vi ser på rotationen som en dans hvor rytmen aldrig er den samme.
Hvad er du lavet af? Ost? så skal du passe på mus og rotter på loftet og bagsiden af lyset. De kan gnave dig helt igennem. Findes der i dette solsystem kun måner? Dansene kugler på mørkets tråde af tid og modsat ensomhed. Bygger broer, opfinder elektricitet. Giver du mig stød springer jeg en sikring og nymånen varer et helt årti. Jeg er ikke bange, lad broen gå i brand. Så længe du ikke sender lyset om på den anden side, kan vi bygge broer af alt mellem støv og ord. Stilheden skubber dig ud af dine vante dansetrin, et kram tilbage igen. Der holders fest ved næste fuldmåne, kommer du? også selvom du til den tid nok kun er lidt over halv. Din dans er så smuk, og jeg glemmer for et øjeblik at jeg består af andet end oplyst stjernestøv. Alle måner rotér til højre. I nat skal vi funkle, og genfødes igen når solen går ned. I mørket kan du mærke broen gå i opløsning, vi ka bygge den op igen i morgen nat. imellemtiden har jeg lov til at være bange, på sikker afstand af dit lys. Helt i stilstand tæt på at dø, genfødes vi i morgen nat og planker lægges på ny.