Til fest i odense

Vi mødtes på stationen.  Bare os tre.
Smed oppakningen på gulvet og det fyldte en del.
Skæve blikke prellede af på os. Virkeligheden stormede forbi.
Vi smed alt hvad vi havde for vores stillestående fødder.
Fordelte alt det overskydende, mens vi snakkede og jeg fik lidt af det som du ikke kunne bære.
Vi skulle have været flere end bare tre, men kærligheden og et skuespil kom vi vejen.
Så begyndte vi at gå.
Først og fremmest bare hen til rulletrappen, der automatisk kørte os ned.
Over os hang ankomster og afgange som en sky i det fjerne. Men vi så den ikke. Vi var lidt for nær vores mål til at tage os af det.
Og målet var endnu en fest.
Med alkohol, smøger, soveposer, plakater, kreativitet, kriminalitiet og knust kærlighed i rygsækkene. Nåede vi bunden af forflasken og gik ud i kulden.
For første gang den aften skiftede lyset fra rødt til grønt.
Leende. Løsslupne glemte vi at kigge os for, dog uden at det fik konsekvenser.
Vi frøs, og skyndte os afsted.
Krydsede gader og stræder. Brød den gyldne regel og gik til venstre i rundkørslen.
En lille sedl, med mine kruseduller hen over et stykke af virkeligheden, rullede sig ud som en rød tråd foran os. 
Den forsvandt et par gange i mørket, for klokken blev mere og mere, men vi fandt den altid igen.
Side om side samlede vi de ting op vi tabte for hinanden. og hjalp hinanden op igen når det var os selv der faldt. Når vi havde grinet færdig.
Vi fandt vinduerne fulde af LP plader og lod varmen strømme os i møde.
Lange arme og duftende hår, blandede sig med vildt musik, og vi var skudt igang.
Vores antal mere end blev fordoblet, og jeg måtte minde mig selv om at dette var virkeligt.
Glade smil, klare flasker med lyserøde væsker og halvknuste dåser blev lagt som et gulvtæppe vi stampede ned i undergrunden.
Vi dansede og dansede,som vilde urtidsunge til vores fødder var opløst af rytmer og glasskår og det hvide tøj forsvundet i sved.
Indiske krydderier flød på bordet med kyllinge rester og rev i næsen.
Tusser i alle farver blev smækket op ved siden af.
vores glade og let rystende hænder greb de dyre kunstreriske kanaler og væggene holdt op med at være hvide, pæne, rene.
Vi smittede af med vores blod, spyt og maling, og jeg endte med at ligne en multifarvet zebra der dansede og tegnede i et væk.
Lige linjer bøjede sig mere og mere, efterhånden som månefaserne blev tegnet på væggen og de naturlige skygger forsvandt.
Dyb, dyb nat forstærkede basimpulser, dårlige ideer bilver ideele og dit baseball-bat blev brugt til lidt af hvert.
mest af alt til flasker. Efter at du havde kysset den yngste pige færdig.
De skærende lyde og balanceforstyrrende væsker lod temperaturen nå nye højder.
Inden mit blod kogte helt over tog du mig i armen og trak mig ud i kulden. Frostgraderne lammede mine fine hår og jeg klyngede mig til dit saglige smil.
Endnu en dukkede op og tre nye personer lagde sig på de hvide striber. Under de fjerne prikker mellem smalle grænser for tolerance.
For anden gang den aften skiftede lyset fra rødt til grønt og vores øjne funklede i mørket. 
Jeg ved at du aldrig kunne blive min, men jeg nød den måde dine lokker blandede sig med mine, mens asfaltens ru skorpe borede sig ind i den tynde nylon pån undersiden af mine ben.
Hvor lang tid der gik, ved jeg ikke. Men i al den tid blev vi kun forstyrret af en enkelt cyklist. Vi var kun to der gik ind igen. Den tredje forsvandt med spraymaling i blodet.
Da vi kom ind igen var alt tyst og det gik op for mig at kærligheden netop var gået gennem stuen da jeg ikke var der.
I ærgelse tog jeg en efterladt tåre med på toilettet og blev der lige til den forsvandt.
Navne glammede mellem trappetrin med der kom kun negative svar tilbage. Så jeg fandt en tom stue og fyldte den med symfonier destruktion.
Endelig vendte du tilbage og du næsten svævede hen over gulvet. Hele byen er fuld af skam råbte du til mig i eufori.
Det gik op ad bakke for dig lige indtil politiet dukkede op næsten morgen, og du faldt i søvn på trappen.
Jeg selv ventede til skyggerne vendte tilbage og pakkede mig selv ind i vat inden jeg lod min bevidsthed forsvinde.
Sprøde stråler fandt vej forbi gamle LP plader mange timer senere. og solsorte lokkede mine øjne op.
Jeg så forsigtigt ud over aftenens resultat. Utallige væsner opfundet i en rus prydede nu væggene og mange af dem kun halvt tegnet færdigt.
en stille snøftende snorken lå ved siden af mig og jeg nød at I lå her tæt ved siden af og alligevel så langt væk.
Inden ordensmagten og samvittigheden bankede på døren herskede en salig stemning stuen viste mig verden fra en anden vinkel.
Og der pakket ind i vat på en sofa et sted i odense fandt en kendsgerning vej gennem mine tænder og red på min forfærdelige ånde ud i den fest terroriserede stue.
"Hey, loftet er gået frit"
I turde næsten ikke kigge. I bare klyngede jer lidt endnu til jeres REM forestillinger og minder fra i går.
Så stille som kun bagstive mennesker kan få orden på sig selv stod vi op.
Forsøgte forsigtigt om vores ben kunne bære os hen over det man engang kunne se var et trægulv.
Du med de bløde lokker kom ned af trappen og skrævede med bevsær hen over skammens herre. Alt dit tøj var pist forsvundet i alkoholens vilde dans og den lånte trøje var alt for stor. Vinduer blev åbnet på vid gab, lukkede op for den ny dag der efter utallige forsøg fik overtaget rummet, og fik maver til at rumle.
Et alt af glas smadrende skelet af en dreng, var den sidste der fik rejst sig op. Tøjets orden var opløst den morgen og han stod i døråbningen til den terroiserede stue, kun iført nittebesatte hotpants. De var lidt for små. Morgenens første grin, løsnede op og du gav os penge til morgenmad.
Sikke meget et skelet mener det kan spise.
5 af os fandt vej tilbage gennem byen. fulgte den falmede røde tråd fra i går.
Endte på stationen, to af os tog hjem. Hver sin retning, og jeg aner stadig ikke hvor du bor. Efterlod tre af jer tilbage, med bestillingerne smidt ud over bordet. Og det fyldte en del.