Det' underligt. Det' Sommerferie.

Min kalender er som et underlig univers.
Med mit arbejde som den planet jeg selv skal trække rundt, men som tilgengæld kaster guld i grus omkring sig. Skolen som planeten på standby. Indhyllet i tåge, gemt godt af vejn.
 Jeg kunne have ønsket adskillige gange i dag.. da ikke mindre en tre stjerneskud har passeret min smukke himmel og har brændt sig fast i papiret. Aftaler der pludselig er dukket op. En veninde og en invitation til en længe ventet fest. Lyser så stærkt at de sorte huller midt imellem bliver om muligt helt selvudslettende, hvis ejg er selvet. det' de dage hvor jeg helst ikke vil vågne. Dagene hvor tiden ikke vil gå. Hvor ingen har tid til at ses og hvor ens lille rumskib rammer et sort hul. Det de dage hvor man skal kende numrene på de rigtige livliner. det de dage hvor man først finder nødreserven af brændstof sent om natten, når man alligevel burde sove, og glemme sig væk,
vente på en ny dag. Stjerneskud eller sort hul. Hvis du sender mig en besked kan jeg fylde dunken op igen, og ramme din planet, som aftalt. Lade os brænde op, og lade mig forglemme det sorte hul der gemmer sig bagved.