Kiggede den gamle dagbog igennem....

d 13 dec 2012.
En hel side.
skrevet direkte ind:

Never really good enough
   Never really bad.
      Somewhere in between.

*En silhout af et menneske*
*delt i to*
*Ikke lige på midten..*
*En del udaftil*
*med en lille del indeni*

Hvor befinder dit sinds hovedperson sig i dag?
Hvordan ser dit sinds landskab ud?
Er der bjerge? glade mødesteder for tanker? Tågede mørke pentagrammer? Kløfter? Søer? Skove? Stier.
Kære lille hovedperson gemt af vejen i mit eget sind.
Hvor du går rykker du mig med.
Du fordrejer mine indtryk af virkeligheden.
Danser, vrider, drejer og kæmper.
Hvor befinder du dig bedst med mig på slæb?
Du
Os
Jeg
Du, en mutant. Tager form efter mit indre landskab.
jeg kan mærke dig kravle op på indersiden af min hud. Med knivskarpe kløer, når jeg er ked.
Men hvis du ler, ler jeg med.
Og virkeligheden ser på med hævede, rynkede bryn.
"Hvorfor ler du?"
"Jeg er bare glad i dag..." Min indre hovedperson fandt en sommerfugl. Og en sten at kaste med.
Du er jeg.
Vi er os.
En i to i en.
Er jeg sindssyg?
Jeg er ikke. Min lille hovedperson er.