Ny

Alle de sår som ingen anden end jeg selv kan gives skylden for,
Heles lige så stille.
Og det trigger mig at se det.
For længe har jeg brugt det som min styrke at lege fakir.
Gemmer dem under stof folder dem ud gennem ord.
Den første fik mig til at destruere og hade en der brugte, smed ud og var stolt af det.
Den næste fik mig til at udtrykke og fastholde uden tvang uden lyd blot et blik.  Nu er der en ny,
En der ikke forstod mine ord, men så mine ar. Og forstod. 
En som  i mit baghoved holder mit had fast med et blidt kys og jeg ser sårene heles op. Bider læben halvt itu i frustration, men holder hænderne i ro.
Med triggeren på nakken,  på nakken af dig, er jeg stærk nok til at bære den, så længe du holder mig, kan jeg udholde lidt mere af verden.