Farvel

Nu er det to år siden jeg tog af sted. Et år siden vi gik hver til sit. Ingen af os har rigtig ændret os, men intet herude vil blive som det var dengang, og vi kan aldrig blive de samme igen.

Efter at jeg i går aftes fortalte dig, at den dag du ringere og sagde du ikk' ville se mig mere var den værste i mit liv, er det som noget har ændret sig. Endnu en gang.

Du er gået fra at være et glasskår i mine tarme og tanker til at være et minde jeg for altid vil ønske jeg ville ønske jeg kunne vende tilbage til. Men vores venskab er forbi. Det kan jeg så småt håndtere nu.

Jeg savner dig stadig. Men på en måde, er det kun vores minder jeg er forelsket i stadigvæk. Ikke dig.