Mellemrum. Mellem ferie og skolestart. Igen.

At befinde sig i et mellemrum.
Hvor ville Jeg ønske jeg kunne finde en gif der passer.
en Gif hvor et lille menneske falder ned mod en tætskrevet side, rammer et mellemrum, og ryger helt igennem, og forsvinder.
For jeg har ikke rigtig noget at skrive om.
Min mor vil nedtrappe min døgnrytme og dreje mig ind på plads igen.
Jeg kysser hende på kinden og lover hende at gå tidligt i seng.
men mor, jeg er bange for at jeg bliver nødt til at dreje mig selv tilbage igen.
For selvom jeg går tidligt i seng.
bliver det tidligt om morgenen.
Og du kan sige hvad du vil.
Og du kan forsøge at få mig op til en anstændig tid.
jeg er vokset op blandt katte, og deres små klør har sat sig fast, i form at nataktive øjne og et enkelt lille digt:
Lille kat
lille kat
Lille kat på vejen.
hvis er du?
hvis er du?
Jeg er squ min egen! 
For kære mor, natten kan du ikke berøve mig.
Det vil jeg ikke tillade dig, give dig en tro på at du kan.
Så jeg hvisker en lille hvid løgn i dit øre.
Og kysser den fast.
Lægger mig tilrette under dynen med tøjet på. sir at jeg sover nu.
Måske tror du mig. Og måske lever du i naiv uvidendhed.
Selvom jeg inderst inde har på fornemmelsen at du godt ved.
At katten altid finder det vindue der står på klem, og smutter ud i natten.
Fanger mus og små ord, nyder natmåltid, digte, lange tekster og skriver til en forglemt ven på chatten.
Skriver at vi burde mødes en dag igen. Inspirere hinanden og gå helt fra forstanden. 
Inden tiden rinder ud.
Og jeg skal til at passe ind.
I skolens system.
I busplanernes kringelede tider.
I råkolde morgener og faste rutiner.
I det dagslys der hersker i det søvnige klasselokale.
Jeg savner ikke ligefrem at vende tilbage.
men jeg ved jeg gør det når tiden er inde.
Når solen står op.
Og der er ny viden bestemt for mig, at jeg skal finde.