Når vi er i skole. Er vi vågne. Vi er på.

Pludselige dukker der gamle minder op, der skal indfries som visioner.
5 mennesker der sidder foroverbøjet over et lille stykke papir.
Omgivet af skærme hvor svaret skrives ind, fortolkninger, udkast, rettelser, indviklede teorier. 
Viklet ind i ledninger der går fra computere og ind i væggen.
Sørger for at vi altid er på.
Og det er der en af os rejser sig for at skaffe en kop kaffe at vågne på, snubler og river alle stikkene ud.
5 altoverdøvende biib vækker de øvrige.
Da de ledninger der sørgede for at vi altid er på, blev revet ud.
Og vi opdagde,
at ingen af os.
Virkelig havde været på,
her til morgen.
Eller siden vi satte ledningen i, og åbnede computeren op.

Er det så mærkeligt at jeg ikke ønsker at sætte mig ind på skolebænken igen i morgen?