Trigger.

Trigger,Trigger,Trigger,Trigger.
Jeg ville ønske jeg kunne dreje pistolen mod lektierne i stedet og,
Endelig,Endelig,Endelig,Endelig
Trykke på aftrækkeren.

Min koncentration er stadig på ferie.
Hjælp.
Jeg kan ikke følge med.
Og jeg ved ikke hvordan jeg får stålwiren der engang var min vilje, tilbage.
I stedet svæver mine tanker ud og væk, i alle retninger, som små sæbebobler der brister før jeg når at gribe ud, hive dem ind, og tage alle mine uønskede drømme af dage.

Ben der stormer forbi.
Tramper mig ikke ned.
Men standser ej heller ikke op.
Spør' hvorfor jeg har sat mig ned.
Hægtet mig selv af.

Hjælp.
Sikke et hæsligt ord.
Siden hvornår er jeg blevet for ynkelig til at klare mig selv?
Siden jeg begyndte at tro på det tankerne sagde.
Troede på at jeg var godt igang med at opbygge en gæld.
Og små stemmer hvisker: For hver gang du lader vær, skylder du i sidste ende.

Som små sæbebobler svæver stemmerne bort.
Før jeg når at springe højt nok,  fange dem ind, og tage dem af dage.
Så hvorfor skulle jeg springe mere?
Når jeg ved jeg falder.
Når linen er kappet af.
Og jeg ikke ved hvordan jeg får den tilbage.