4 timers differentialregning.

I kigger på mig som om jeg netop havde sagt noget meget grimt.
jeg kigger på jer et øjeblik som om det netop er gået op for mig, at i kommer fra mars.
det kunne I lige så godt. sådan som vi klinger i dag.
Små jokes som i plejer at grine af, bliver nu behandlet som det skidt katten har slemt med ind.
Og jeg er katten.
jeg er katten, som må gå mine egne vegne. skide på jeres fine gruppearbejde, det fungerer ikke alligevel. ikke med mig som et gruppemedlem.
i bøjer nakkerne og er åh så seriøse, bliver klogere og klogere.
jeg løfter nakken, føler hovedpinen presse. lister i min fantasi ud af døren, på listepoter, ryster min pels i det fri.
Tavlen er fuld af beregninger. tegn der danner mønstre som jeg egentlig godt forstår.
men det er fint sådan som det er. lad det lige bundfælle sig, miaver jeg stille. Men i stormer derudaf.
Har for en gangs skyld ikke lyst til, brug for kaffe eller chokolade lige nu.
har brug for jeres smil, jeres venlige blikke. Som jeg ved jeg ikke kan få.
så om lidt finder jeg modet frem.
og siger til jer at...
jeg ikke gider jer.
lige nu.