Smuk? Nej.

Jeg vil bare gerne være smuk.

beslutsom.

vedholden.

Go til at få lavet mine ting.

Go til at skabe venskabsbånd.

Lige som jeg før i tiden bare ønskede at være en del af dem der altid havde det sjovt, nede bagved, hvor læreren aldrig kom.

Men der er lige ensomt begge steder for en der ikke tør være til stede.

Nu bliver det vinter.

Og forårets modige skud der udviklede sig til sommerblomster med eufori og dansende mennesker omkring. visner nu og dets liv går i hi. Mennesket bliver så tung i knæene, kigger sig om, befinder sig på en mellemstation, indhyllet i en storm af visne blande. Midt mellem en drøm der gik i opfyldelse, og stadig tættere tåge. Vejen fører ind itågen. Og det er umuligt at se hinanden tydeligt. Vi holder op med at snakke sammen, lukker os inde i os selv i forsøget på at gå i hi i os selv. drømmer. Ser alt det for os som vi ikke kan få. jeg vil bare gerne være smuk. beslutsom. til stede. vedholden. go til at lave mine ting. holde fast i de nyskabte venskabsbånd. Glemmer i tågens tykke vejrtrækninger at jeg var lykkelig i sommersens varme, nøjagtig som jeg var. uden forskønnende tøj eller make-up. forvrænger minderne om alle de gange vi dansede. kyssede. tågen hvirvler ind og ud af mine lunger. Forbitrer mine tanker. Efterlader vand. Der gerne vil ud igen. Jeg får lyst til at græde. men tågen efterlader ferskvand. Som minderne der smerter af savn. og mine tårer er salte. Og selvfølgelig græder jeg ikke en eneste gang. Forsøger bare at få noget fra hånden. Forsøger at få lavet mine ting. For når venskaberne fader og fader i tågen, når spejlet griner af en, jeg helst ikke selv vil bestemme noget som heltst, bare ligge mig ned og sove og blive ved indtil spirerne igen bryder jordens hårde overfalde. Så er mine pligter vel det eneste jeg har tilbage. Hænger stof over spejlet. Blokerer internettet, slukker mobilen og sætter mig foran den nybegyndte dansk stil.