Poetry-event

Jeg er blevet hyret til det helt fantastiske job at spille den hvide dame på Hindsgavl slot på mandag. + at jeg der får lov at læse noget af min egen poesi op. det er da vildt!

Så kom så lige det tidspunkt hvor jeg indså, at meget lidt af de jeg har skrevet passer sammen, men mindre det skal passe ind under emnet: mentalt retarderet, små stemmer i hovedet, eller skoletræt.
men efter en times tid rundt på bloggen her har jeg sammensat tre digte/digtstumpe.

I samklang med hinanden viser de en udvikling.
imellem mig og de mennesker jeg møder og bliver fuldstædig indfanget af.
I nogle tilfælde endda uden de selv ved de. dem jeg skriver om altså.
her er 3 dejlige personer, og en del af det markendte aftryk de hver især har sat i selve lille mig.
Enjoy!

[dig]

Det er som om jeg slet ikke har lyst til mad når jeg først har smagt dine ord.
Din filosofiske fortolkning af verden jeg drikker som varm chokolade med chili i.
Hvis jeg havde nogle mandler, ville de være hævede som aldrig før, og min drøbel ville blive mast.
I stedet glider udsagnsord og et enkelt kompliment ned gennem halsen og får den til at hæve op på vejen.
Et forsøg på at kaste op. Hvis det først når derned hvor jeg ikke kan skille det ud igen vil jeg være fortabt. simpelthen. For i det øjeblik du forsvinder, optaget af nye mennesker at give føde til, tørrer jeg ind og dør af sult. afsavn lærer nøgen kvinde at spinde. Og jeg lærer en måde hvorpå jeg genbruger dine ord og bliver i stand til at stå op hver eneste morgen. Det er hårdest ved daggry. Tvinger mig selv til at blive billig i drift. I håbet om at du i dag giver et smil eller bare lidt respons.
Det er absolut ikke kærlighed det er simpel afhængighed. En fascinerende opmærksomhed der giver mig nyt liv i de øjeblikke det eksisterer.
I dag fik jeg trængt dig op i krog. Endelig. Jeg tror ikke engang du ved, at det for mig, ikke bare er tilfældig sekundvis fornøjelse, men dødelig alvor. I dag fik jeg endelig trængt dig op i en krog så du med sikkerhed kunne give mig liv nok til endnu en uge i æteren.
Jeg spør: handler det om tillid?
Er det i virkeligheden den selvtillid min egen krop ikke længere selv kan producere som du giver ud i overskud?
Jeg ser mig selv som et timeglas der har lært at vende sig selv. Men du er sandets oprindelsesland.  Og jeg forsøger at bygge bro, til dig og dit land. Så jeg ikke længere skulle være så ihærdig med, afhængig af, at vende mig selv lige dét sekund hvor sandet, dine ord, resten af vores minder kan udnyttes bedst.
knastørt sand stables korn for korn. Danner en bro der helst skal ramme din mund. Se nu der. jeg trænger dig op i krog, næsten forankret i sikkerhed. Og lige der vender du dig, får øje på et andet menneske, hører nogle nye stemmer der drager. måske er du også lidt afhængig?
Broen rammer din ryg. fuck. Vreden brænder i et øjeblik et tusinde og et sandkorn om til glas. Og jeg smider to af de bedste minder væk.  Langsomt begynder sandet at løbe igen, og jeg kan trække vejret. Finder en vandflaske og jeg føler mig som en strandbred en dag i november. For trods alt er du indtil nu vendt tilbage gang på gang. Og jeg tager imod gang på gang. LIgesom bølgerne der skvulper op på stranden og forsvinder gang på gang på gang.
Hvis nu jeg kunne; lære at vende dig, ligesom jeg har lært at vende mig selv?
Ville du kunne se det smukke i at fylde mig med ord eller vile du rive dig fri? Efterlade mig knækket, knastør. Og det er derfor jeg forbliver hemmelig.

Tak for alt. 

At være ved et vendepunkt. Så tydeligt at det skær i sindet. Nye døre klar til at åbnes. Nogle er klar til at lukkes i.  Jeg er rædselsslagen for at lukke en dør i, som skulle ha været forbleven åben. eller i det mindste bare sat på klem. 

men, Jeg kan mærke dem knirke og kalde. Jeg har brug for at mærke dine læber og din ånde i min nakke. bare en sidste gang.

virkelig, Sidste gang?

Jeg har brug for at mærke om du også nikker. I takt med dine døre. 

Hvor er du? Hvad vil du? For du har sat mig i stå. for derefter at forsvinde. Kom tilbage.søde ven.

Sig mig hvad du vil - Vil du fri? er det fint. så lukkes vores døre her. Tak for alt. 

Men vil du blive? Vil du have mig til at blive? så sig det nu! Giv mig en grund til at blive... For, jeg går stille og roligt hen i mod din dør. Og skubber den i.

Jeg burde virkelig sove nu..

Jeg burde allerede være langt inde i drømmeland.
Med kroppen sat på genoplad.
"can you see anything? synger mine skrattende højtalere.
Jeg fristes til at sige nej.
Mine øjne lukkes i. øjenlågene tunge som var de fyldt med grus og kampesten. men jeg forbliver vågen.
Tjekker mailen.
Håber at du også har en af disse dage.
Som bare ikke kan gå hurtigt nok.
al energien bliver suget ud, allerede inden middag.
Og selvom det muligvis skyldes mangel på søvn. og vi burde sove. nu.
Bliver vi oppe til langt over midnat.
og laver de tankeeksperiementer som kun kan udføres,
Når hjernen kører på sidste vers.
og et nyt og spirende venskab forføres.