At fare vild i fløjlsblød smerte

Mikael Simpson – Lige Før Vi For Vild

gamle minder.
gammel smerte
bevidstløs
eufuri
beruset af det der gjorde så ondt
beruset af smerte
nu er der kun minder
minder om det fløjsbløde mørke jeg kaldte på
lod omslutte mig
i den glemte sauna
blandt sceneteknik og nye lamper
det sorte bløde mørke fuld af minderne fra året før
en stille forglemelse
en hengivenhed
en flugt
minder om midernes minder.
jeg elskede smerten
jeg ligefrem elskede med smerten
i musikkens tårefremkaldende mørklagte rum
også selvom det er noget så usundt.
overførte savnet
savnet til en person
som aldrig ville komme igen
overførte savnet fra dig, til savnet om smerte ved det at savne
en ensom rus
igen og igen
fandt vejen til den nedlagte sauna