Kongshøj

Der står en Kran i det fjerne.
Bryder med de klassiske parcelhusfacader.

En mand vælger at save et træ i småstykker.
Kl. 10 om morgenen, på en søndag.

Du spiller guitar,
matcher den stille vind mellem træerne udenfor vinduet.
Forsøger at bedøve eller gennembryde den hæslige motorsav.
Hver søndag morgen.

Grå himmel, lyde blander sig ind.
Nu genkender jeg din sang.
Det er den du vist nok, skrev i går.

Motorsaven er som en baby der hysterisk vræler.
Guitarspillet er vuggevisen, motorsaven ikke kan høre.

En fin melodi. Matcher den del af mit humør der glider i med himlen og vinden.

Den anden del, vil slå en motor ihjel.
Og sige: Du ligner en der aldrig vil larme mere.