Streger

Savner virkelig at tegne igen.
men det føles som om evnen er død.
fingerne kildrer ikke længere.
og de tilfældige linjer jeg alligevel stryger over papiret...
ligner ingenting
ligger forkert
uharmonisk
ikke engang asymmetrisk interessant
det føles som om mine fingre venter.
eller også er det bare et stille håb.

savner at se tegningen vågne til live.
savner at acceptere de små fejl, og derved give den personlighed
savner en tilfredshed, en kritisk mine, dog også et smil
en ivrighed
en lyst
til at forbruge mit papir.
savner at være fucking ligeglad med papir
savner ikke at kunne lade vær.