Blogudfordring nr. 2

Mine 3 helt store stilikoner/forbilleder

såå deeet. er min første reaktion. 

fordi det har jeg ikke!

Jeg ser op til min karatelærer, min mor, min gamle teaterinstruktør fra folkeskolen.. og hvem nu ellers finder ind til mig, og finder en måde at skubbe mig videre. og som jeg drømmer om at efterligne.  wauw det lyder egoistisk. 

men sagen er den, at det jo ikke kun er fordi de har hjulpet mig, men at jeg ser at de gør en forskel hvorend de vender sig hen. 

Faktisk, når jeg støder ind i storestilikoner for andre mennesker, tænker jeg som oftest: dem gad jeg godt lære at kende personligt. 

Ellers forguder jeg Freddie Mercury.. men det er vel ikke det samme som et forbillede? 

ingen kan på nogen måde, gå i hans fodspor.