STX

Det er tidspunkter som nu, jeg spørger hvorfor jeg overhovedet startede på en STX.
Min kalender er sindssyg.
Transporten er tænderudrivende.
Mentaliteten er stenhård.

Min fars ord runger:
"Altså et gymnasialt gennemsnit der ligger middel, kan man jo faktisk ikke bruge til noget."

Det er så fin en balancegang. mellem at følge med i undervisningen, holde sig selv i live via kreative projekter og undgå at slide sig selv over.

Gør jeg det godt nok?
Jeg ér ingen stræber.
Jeg er et naturligt syrehoved som de færreste rigtig kommer ind på.

Det er tidspunkter som nu, jeg burde holde op med at filosofere på sekundet, og få gennemarbejdet min to do liste.. eller i det mindste se hvor langt jeg når.

Virkeligheden, uddannelse, samfundet, karriere, job, penge, tid er en model vi selv har bygget op.
en dag finder jeg kanten af denne konstruktion. og springer.

VETO – Blackout