Aldrig er forfærdelig lang tid

Nu virker posts om tøj og sko latterlige, nu ligner citater om livet pastelfarvede utilstrækkelige banaliteter.
Virkeligheden rammer som selve tiden der slår en i gulvet når det er for sent at gøre andet end at lade sig lægge ned.
Nu virker tastaturets muligheder for små, nu virker livet så kort.
Nu drager minderne, men falmer jo mere jeg forsøger at forstørre dem.
Det er nu barmhjertigheden og ædle gerninger træder frem overalt. Men jeg kan ikke ha dem.
Det er nu kroppen blir så tung, det er nu at afstanden smerter, den korte aftstand til enden, og den lange afstand mellem os to, lige nu.
Det er nu jeg husker alt hvad du stadig betyder.
Det er nu jeg stopper sentimentaliten.
For du er ikke død endnu.
vid,
Jeg elsker dig.