Udmattet

Sidder og ser på klokken der skærer min tid om livet ind, som et bælte der hopper et hul ind pr kvarter.
kl 12 skal jeg have afleveret. så deeet. så det når jeg jo helt vildt slet ikke. Nej.
Jeg sidder bare og dufter til min kaffe. Synger med på placebo, bevidst om hvert et ord.
For, for hvert et ord et øjeblik mere mistet, givet væk.
Fordi jeg ikke kan mere nu.