stumper der skal samles - hands off hands on.

Inspiration - Gul

Giv mig et skub. Men helst på rette vej og ikke ud over kanten. Paradoksalt nok som et teenagehumør. Skub mig så jeg kommer frem, eller gå forrest og træk mig hen mod det lys, du af bagklogskabens vej kan finde. som en elefantmoder eller fitnessinstruktør  

Glaede, forventning - Orange

 Jeg er den enkelte muskelcelle der blot skal formeres og blive til fler. Jeg er vel rosens frø i jordens dyb der blot skal spire op ved de uendelige drømme som gødning. Og forventningens glæde vil strutte i mine kronblade.  eller er jeg gløden fra den første tændstik, der skal have fat i træet når ideer bliver delt i æteren.
Ser i allerede ilden for jer? - den som i vil værdsætte, samle jer om og nævne i påskønnende vendinger for hinanden, .

frustration, noget der ikke virker -, vrede  - moerke roed

eller... tænker på måden man kaster bolde op i luften, og griber dem igen som ægte jonglør. ..første bold, anden bold, kaste - gribe - kaste gribe, en bold, to bolde, et tab op igen. et tab, et tab et tab til.

agression!
jeg taber mine bolde!.
mine fine terner på dragten der indikerer at jeg er ægte cirkusaktør er blot et kostume og mine evner er et illusionsnummer, som jeg er offeret, som jeg er klovnen for.

Forvirring, prøver igen uden held   - lilla

se min røde næse placeret der af en anden.

den er en rød der ikke brænder. jeg er mat rød jeg er en uddøende race hvor blodet løber fra kadaveret.

Livet er et cirkus, og jeg troede jeg var hofjonglør. 
Degraderet til næsen placeret på klovnen med en snor. 
nu er jeg marionetdukken der danser for en andens hænder. For din kontrol, danser selv mit humør. 

fiasko, tristhed, tilnærmelsesvis håbløshed - blaa - fra mørk til lys blå

og forstå mig ret: det er jo til mit eget bedste.. hvordan skulle en fiasko kunne danse af sig selv.
Når aftenens forestilling er forbi, falder jeg sammen og bliver liggende hvor jeg falder, 
indtil endnu en næste dag. Hænder får mig til at bukke og give endnu en dans hvor jeg vender bagover og ville ønske jeg ville kunne falde ned i et dybt, sort, bevidstløst hul til lyden af bragende bifald. 

spekulation, eftertænksomhed - turkis 
som jeg ligger der kigger jeg op gennem udspændte spindelvævsmønstre, stirrer mod undersiden af såler der overvinder modstand. som en lyskæde der spændes ud over linen og trækker et larmende håb med sig. 

to børn der går på line... fra fødsel til en større forståelse.

så stærk en vilje, og så stort et mod at tage det første skridt. for alvor og lade de andre se en tage det. træder ud over måske altomfattende sikkerhedsnet, eller måske gabende tomrum. 
Så mange men'er og måske "skal du lige" inden du overvinder den første af de udspændte ender.

fremstiller i fantasien et billede af den der måtte undvære sikkerhedsnet og opmuntrende ord. 
Den der står alene på mastens platform og frygter for fiasko. 

tænker på barnet der går på line blandt balancetrisser og ordrer med en dragt af tykt vat og frygter ej fiasko - ved slet ikke hvad det er. 

Far er cirkusdirektør mens mor er sikkehedsinstruktør, livsobservatør,  skridt-for-skridt-maskinør, karrierekonduktør i krigshumør og skaber af den perfekte livsreplikparlør.

Inspiration, koncentracion - groen - NU ER DET NOK fasen

står på kanten af det ukendte

det som du, min lærer, vil have mig ud i.

eller som du ser mig kaste mig ud i. 

med initiativ. med mod. en eksplosion. inspiration

et larmende håb trækker snorene af mig.  giv slip!

både den ene, og den anden, og den tredje, og den fjerde også! (el. Alle Fire!)

Nu tages replikparløren frem, med den forskel at talen er beslutsomhed og tungen ægte ild 

der som i symfoni interagerer med musikanternes spil.

nu mindskes hænderne der holdt mig, mens mine egne vokser. og er klar til at tage imod, selv kreere og springe ud.

Passion, glaede - Gul

som en linedanser der endelig modtager paraply og stang, 
tænker på hænder der tager imod barnet når det fødes. 

tænker på modtagelsen i publikums favn.

tænker på fødselssmerten der glemmes.

tænker på scenelyset der blændes op når forestillingen skrider frem og publikum enten tages ind eller efterlades i mørket. 

fryser og ryster af overophedning fra ansigterne der træder frem langt langt under linen. 

afløst af pressevéer akkompagneret af trommehvirvler,  

det driver mig

ud

i en ny retning.

derudaf måske helt ud over kanten.