Alene i den store stue

Mine ben myrer, men jeg hælder et glas pulverkakao mere op og flytter mig ikke. Mit hoved bliver stadig tungere, men jeg lægger mig ikke ned over bordet og sengen i værelset virker ikke indbydende, og selvom jeg ved det ville hjælpe at gå en tur, flytter jeg mig ikke. Vinden rusker svagt i trækronerne der indrammer udsigten fra vinduerne, vigens vand ligger som et kæmpe sengetæppe over landskabets bund og himlen er så godt som forsvundet. Den sorte laborador ligger i sin kasse og vil gerne ud men nu regner det også. Afbrudt ferie føles sådan her.