Onsdag

Jeg har lyst til at skrige: jeg kan ikke mere. Jeg vil ikke mere. Men jeg ved godt jeg skal blive. Jeg ved godt jeg skal holde mine øjne åbne. Jeg er nødt til at være her. Og dette er bare en dårlig dag. I morgen er der en ny der bliver bedre. Om ikke andet så fordi denne er en af de værste, og det (næsten) kun kan gå opad herfra. En ny dag i morgen, kommer efter denne, og der er ingen anden vej end direkte igennem. Sure livserfaringer som alligevel har en rar eftersmag, er denne tankestreg et eksempel på.