småskræmmende
Der er noget smådeprimerende at starte at skole igen.
savnet til ens kammerater der bliver ens hverdag igen, overdøves en smule af koncentrationsbesværets frustrationer, og alt for mange timer i en bus.
måske skal hverdagen bare lige finde sin plads?
Jeg skræmmes dog, ærlig talt, en smule af hvordan den indtil videre ser ud.
At tilpasse hverdagen igen så alle de skønne ting fylder mest, og giver overskud af glæde og inspirationsenergi, kan godt lade sig gøre, men føles så tungt. som at dreje med en overfyldt indkøbsvogn hvor hjulene helst vil køre ligeud.
savnet til ens kammerater der bliver ens hverdag igen, overdøves en smule af koncentrationsbesværets frustrationer, og alt for mange timer i en bus.
måske skal hverdagen bare lige finde sin plads?
Jeg skræmmes dog, ærlig talt, en smule af hvordan den indtil videre ser ud.
At tilpasse hverdagen igen så alle de skønne ting fylder mest, og giver overskud af glæde og inspirationsenergi, kan godt lade sig gøre, men føles så tungt. som at dreje med en overfyldt indkøbsvogn hvor hjulene helst vil køre ligeud.
Kommentarer
Send en kommentar