Dengang

Kaffen er blevet lige lovlig stærk men den varmer min hånd og klær den.
Den anden hånd finder musik frem.
Placebo + stærk kaffe minder mig, mens koffeinen slår ind og forstærker effekten.
Den tid hvor dette var indholdet af mine aftener mine nætter. Næste morgen var jeg en zombie vågnede  først op om natten.

Situationen her minder mig.
Og det slår mig, som et par øjne der ser mig udefra; Hvor meget der har ændret sig siden.
Det er næsten før jeg savner smerten og de syrede psykiske udflugter.
Kun lige og næsten.