BlueBluePurple

De tre øverste er min egen hånd. De tre nederste er små kreationer på sidemakkere. Får konstant spørgsmålet: har du nogensinde overvejet at blive tatovør? Kun alle de andre gange folk har spurgt. men min beslutning er den samme: ja, og nej det skal jeg ikke være, for der er også noget helt særligt, ved at se tegningerne forsvinde. Følelsen af at kreativitet spiller sammen med ideer der bare popper op, og at fingere klør efter at tegne så snart jeg sidder med en tush, må jeg indrømme har været SAVNET. nu ser I hvorfor.

Det er tidspunkter som nu, jeg spørger hvorfor jeg overhovedet startede på en STX. Min kalender er sindssyg. Transporten er tænderudrivende. Mentaliteten er stenhård. Min fars ord runger: "Altså et gymnasialt gennemsnit der ligger middel, kan man jo faktisk ikke bruge til noget." Det er så fin en balancegang. mellem at følge med i undervisningen, holde sig selv i live via kreative projekter og undgå at slide sig selv over. Gør jeg det godt nok? Jeg ér ingen stræber. Jeg er et naturligt syrehoved som de færreste rigtig kommer ind på. Det er tidspunkter som nu, jeg burde holde op med at filosofere på sekundet, og få gennemarbejdet min to do liste.. eller i det mindste se hvor langt jeg når. Virkeligheden, uddannelse, samfundet, karriere, job, penge, tid er en model vi selv har bygget op. en dag finder jeg kanten af denne konstruktion. og springer. VETO – Blackout

It doesn't hurt me. You wanna feel how it feels? You wanna know, know that it doesn't hurt me? You wanna hear about the deal I'm making? You be running up that hill You and me be running up that hill And if I only could, Make a deal with God, And get him to swap our places, Be running up that road, Be running up that hill, Be running up that building. If I only could, oh...

Musical.  tager min ellers overskydende energi.  jeg elsker at lave lys. lys er min passion. men lige nu gider jeg slet ikke.  gider ikke rigtig skrive. ingen poesi. gider ikke tegne.  kan ikke koncentrere mig. lektier er en by i polen.  Gider slet ikke drømme. Det er bare tid der forsvinder.  Livet er lykkeligt i de øjeblikke for tiden, hvor jeg får lov bare at gå i kantinen med Christine. Der hvor alt for et øjeblik er normalt. Endnu mere normalt end min standart: nej, en helt normal gymnasieelev uden ekstravagante interessers normalitet.  Er bare  psykisk udmattet.  Men jeg ved at der er lang vej igen.  Jeg ved at vi kun lige er begyndt.  Jeg ved at den indre knap ved navn: overlevelse, snart bliver aktiveret.  Stoffer & Maskinen – Byens Tage

Skal jeg ringe nu med det samme, og halvvejs skælde ham ud? Eller skal jeg vente, og bare sige ærgerligt fister, vi ses en anden gang?

Har skrevet på Lectio Skolekom facebook ja jeg fandt endda hans nummer på nettet. Og nu svarer han så. Nu hvor det praktisk talt er så godt som for sent. Jeg gider ikke lave lys mere. (altså ikke for evigt... tingene går bare i stykker, og folk giver ikke besked. Og så er det squ ærgeligt at bo herude på landet, for der findes ingen løsninger på sekundet. slut. )

Personlig intensiv musikskole. Valgt emne/band: Nirvana. Status:  2 albums og et igang.

  --> i dag

Movie mashup mastering. 

en vidunderlig verden, der åbner sig, bag dine øjenlåg, hvor du gemmer dig er det en ondskabsfuld verden, der kærtegner dig? og som gør dig blind i tågen på din flugtvej? Hvis jeg kunne se med dine øjne, hvad du så Vil’ du ku’ gi’ mig en chance for at forstå  Hvorfor du lukker dine øjne imens alle ser på, At du langsomt forsvinder ud i det blå. Selvom du løber væk så hurtigt du kan Bliver du opslugt af havets tidevand Og hvis du svømmer længere væk fra land Drukner du i det iskolde vand Hvis jeg ku’ se ville du ku’ gi’ mig en chance for at forstå Hvorfor du lukker dine øjne i og forsvinder ud i det blå Du den eneste jeg kender, der ikke vil ku’ gemme sig Du er dén af mine venner, der aldrig må forlade mig Er det en ondskabsfuld verden, som der kærtegner dig Bag dine øjenlåg, som gør der dig blind i tågen på din flugtvej?