BlueBluePurple

Jeg vågende i morges ved siden af et andet åndedrag Jeg lå med varme arme om mig, den ene under min nakke og den anden om min mave mine fingre flettet med dine Jeg lå med et par læber i min nakke, varmt, tæt, roligt, solen stod op, og jeg kunne ikke vente for selv om tiden aller helst gerne måtte gå i stå lige der kunne jeg ikke vente med at se i dine øjne åbne sig igen. jeg savner dig når du ikke er her når vi ligger tæt om morgenen flyder grænserne mellem dig og mig ud

Det er med glæde og stolthed at vi kan informere jer om, at jeres projekt er blevet udvalgt til KulturCamp 2015.

At special-lave en playliste, og skrive engelskstil samtidig er ikke skide-nemt. Og dog, det er lige umuligt at skrive den forbandede stil.. så hvorfor ikke?

Hele ugen har jeg gået i seng 00:00 + .... men hvorfor ikk? ladmig få mit nat!(-tesøvn)... burde jeg vel skrive, hvis det ikke var fordi jeg nu har så stort et søvnunderskud at jeg nyder rusen ved at holde mig oppe, når jeg er den sidste vågen i huset. en nat der bruges på at overbevise mig selv om, at selvom jeg ikke kan få skrevet den engelsk stil overhovedet pga. af mit elendige ordforråd..så kan jeg stadi forstå mere og mere af Tim Minchins rablende videoer. Åh jo, hvis man holder denne livsstil kørende forlænge begynder ens psyke at blive underlig fordi man ikke længere kan gebærde sig nomarlt socialt ret længe ad gangen - koncentrationen om skolearbejde ligeså. så hvorfor er det lige, det er så fedt at hænge længe oppe, og hænge ud med sig selv,og skrive ævl på sin blog i stedet for at give sig selv de bedst mulige forhold for i morgen? Den ene ting der i min tilstand af stigende kreativitet i mørket, kunne rive mig ud og få mig til at pakke mig selv væk, skulle være rejse...

og nu skal jeg så til at lave fremskridt der  går tilbage.. dvs jeg  skal korte ned. jeg har lige 5000 anslag for meget... upsi men min forside er jeg ret glad for:

Guilty pleasure megapopulær pop på youtube fordi ingen skal kunne se på facebook, når jeg hører sådan noget. Men jeg sidder og mimer og vrænger ansigt i takt med den letpåklædte sangerinde. Og nu hvor SRP rettes ind, og jeg lige pludselig er gået et langt skridt tilbage.. så er det ved at være jul i 3G-livet, ddvs min redegørelsesdel skal skrives om.... Men det er Ikke fordi jeg er ved at dø endnu.

Kaffen er blevet lige lovlig stærk men den varmer min hånd og klær den. Den anden hånd finder musik frem. Placebo + stærk kaffe minder mig, mens koffeinen slår ind og forstærker effekten. Den tid hvor dette var indholdet af mine aftener mine nætter. Næste morgen var jeg en zombie vågnede  først op om natten. Situationen her minder mig. Og det slår mig, som et par øjne der ser mig udefra; Hvor meget der har ændret sig siden. Det er næsten før jeg savner smerten og de syrede psykiske udflugter. Kun lige og næsten. 

Jeg planlægger hele tiden min sparsomme tid på ny. Forsøger på en gang at give mig selv frirum og presse mig selv til det yderste. Hvorfor skal teater-døgnet også ligge midt i 2 ugers eksamensskrivning??? Jeg vil så brændende gerne med. Så alt efter hvor meget jeg når, genberegner jeg hvor mange dage, hvor mange timer må bruge på hvad, for at få tid. Og tiden jeg bagefter jeg kan se jeg har brugt på at forudsige og planlægge, stresser mig. Men der er ikke andet for, end at grave arbejdsslisken dybere så jeg ensporer min hjerne, så jeg kan ramme den dybe tilstand af absolut studie. Det er svært. Især når der ligger sådan en fristende teaterevent lige i midten. På den anden side, sætter netop dén event blus under min plan, og på min stigende produktivitet. Jeg skal i seng om 3 min og op kl. halv 8 i morgen. Jeg må nu pause min natte-arbejdslistepå spotify, og håbe på en nat uden mareridt. Nat på museet med T-lab Værelset

well... dystert, men stadig scenisk levende, *Poof*

Jeg er ikke den store blogger for tiden. surprise! men jeg skriver stadig, indimellem lidt af gangen. efter en lang pause er mine fingre begyndt at klø igen, efter blyantstøv. så det foregår mere på papir. jeg læser meget.. poesi. fordi det er serveret i mindre bider, og bøgerne som regel, kommer i små størrelser - ligesom notesbøger. sådan lige til at have i tasken uden at det bliver en byrde, overhovedet. forbereder SRP, læser strunge massere strunge. og bowie.. men jeg tænker at det kommer der masser om senere hen, lige her. jeg forudser at jeg vil skrive her når jeg i worddokumentet vil være på dødens rand.... ellers er det søren ulrik thomsen. prøv ham,